Hypnose

Hypnoterapi en seriøs og gennem testet form for terapi, som har hurtig og effektiv effekt på både krop og sjæl og kan anvendes til både mindre uhensigtsmæssige følelser, samt komplekse og dybdegående terapeutiske problematikker.

Ved Hypnoterapi ser man positivt fremad og piller ikke mere i fortiden end højst nødvendigt. Man arbejder ud fra hvordan du ønsker, at have det fremadrettet – og ikke hvordan det har været.

I hypnose / trance arbejder man med underbevidstheden og det er enormt
effektivt, da man har direkte kontakt med alle dine erfaringer og følelser, som ligger i din underbevidsthed og som nogle gange blokerer for det, du egentlig gerne vil opnå i dit liv.

Ønsker du at ændre dårlige følelser eller det der er uhensigtsmæssigt og få balance, eller at nå dine planlagte mål. Så er Hypnoterapi og NPL desuden en utrolig nænsom form for terapi. Her får du indsigt i dine styrker og muligheder, og kan lære, at håndtere dine indre følelser og skabe ro og balance. Derved kan du holde fokus på det du ønsker, at gøre nu og i fremtiden.

Hvordan foregår en session

Jeg arbejder ud fra forskellige spørgeteknikker, hvor du reflektere og ud fra dine svar tilrettelægger jeg så din session. Derefter kommer du i trance,  som er en dejlig afslappet tilstand, hvor du kan hører alt hvad jeg siger, hvis du ønsker det. Måske dagdrømmer du indimellem og glemmer noget af det, men hvis jeg siger noget du ikke er enig i, vil din underbevidsthed reagerer og du vil komme ud af hypnose.

Jeg anvender mange forskellige psykoterapeutiske teknikker og NLP.

Trance er blot dig selv i en meget afslappet tilstand, på samme måde som når du dagdrømmer, falder i staver eller bliver opslugt f.eks. af en god bog  film eller lignende.  Faktisk er du i hypnose hver gang du er lige ved at falde i søvn. Hypnose er ikke DYB SØVN, men en afslappet tilstand hvor man kan tilgå underbevidstheden som styrer 90% af de ting vi foretager os og tænker.

Når du er i denne afslappede tilstand ”hypnose” kan underbevidstheden bearbejdes. Sindet bliver simpelthen mere tilgængeligt til at opfatte det, der fokuseres på som vigtigt og væsentligt for det vi arbejder terapeutisk med i din terapi. Underbevidstheden rummer og gemmer vores alle vores erfaringer og følelser og det er derfor effektivt at arbejde med dem i hypnose, og derved få ændret dårlige reaktionsmønstre, adfærd,  følelser mv. – Vi har både god kontakt til de hensigtsmæssige såvel som uhensigtsmæssige erfaringer og følelser, og i terapi kan vi afhjælpe de uhensigtsmæssige og styrke de hensigtsmæssige..

Så i hypnose kan man bl.a.  afhjælpe mange forskellige tilstande som bl.a.:

Eksamensangst
Selvværd & selvtillid
Social fobi
Sorg & kompliceret sorg
Angst & traumer
Stress
Fobi
Tristhed
Depression
Indlæringsvanskeligheder
Reaktionsmønstre
Rygestop
Svigt
Flyskræk
Mobning

Jeg arbejder med alle de tilstande, hvor der er følelser bagved.

Hvor mange sessioner skal der til
Det er meget individuelt, der kan være stor forskel fra person til person og fra udfordring til udfordring. Det afhænger af problemet og hvor på de neurologiske niveauer det skal løses, hvor villig du er til at give slip på din udfordring og få dit ubevidste sind til også at give slip. Desuden kan der undervejs i forløbet komme andre problemstillinger og udfordringer frem som influerer på din problematik, og som du måske også ønsker at tage fat på.

Jeg anbefaler dog altid mindst 3 sessioner. Også ved rygestop for ikke bare at symptombehandle, men opnå resultater og fjerne årsagen til dit problem. Målet er at du slipper permanent af med det som hæmmer dig.

Men sikkert er det, at Hypnoterapi går hurtigere end langt de fleste andre terapiformer. Mange kan allerede efter første session mærke en forandring, da din underbevidsthed arbejder videre med det vi har sat i gang på hver session. Dette integrere sig i din underbevidsthed og du vil langsomt opdage, hvordan du ændre dig hen ad vejen og føler du er i gang med en udvikling.

Det er ikke kun problemer, der kan arbejdes med i hypnose,
sportsfolk og erhvervsfolk anvender ofte hypnose og NLP til at
optimere deres mål.